Forsmag: Opskrifter · Anmeldelser · Grej

Om Forsmag

Om Forsmag
Om Forsmag

Madverdenen ændrer sig. På få år har vi bevæget os fra husmoderens kødgryder til Michelin-kokke, der serverer myrer.

Forsmag er et forsøg på at levere indhold af høj kvalitet, hvad enten det drejer sig om opskrifter, metoder eller anmeldelser. Vi ønsker at give dig redskaber til din madlavning, uanset om det er hurtig hverdagsmad eller et længere weekendprojekt.

Vi er tre fyre i Aalborg, der brænder for mad og grej. Vi arbejder ikke med mad til daglig, men madlavning er så stor en del af vores liv, at vi mener, at der er belæg for endnu en madblog i mængden.

Men vi bestræber os på ikke blot at være dét — endnu en madblog i mængden. Gennem blandt andet opskrifter, teknikker og videoer tager vi dig på en rejse i madlavningens ædle kunst.

Nogle gange — faktisk ofte — springer vi ikke over, hvor gærdet er lavest. Vi vil ikke spises af med — bogstaveligt talt — det næstbedste. Nogle af vores opskrifter kræver specielt udstyr, som du måske ikke har i dit køkken. For det meste, men ikke altid, vil vi foreslå andre tilberedningsmetoder.

Vi håber at kunne give dig værktøjer og inspiration til at vokse i det køkken, vi elsker at være i.

Velkommen til Forsmag.

De største hilsner fra
Morten Keilow, Jakob Askholm og Peter Steen Høgenhaug

Ku' du lide hvad du læste?

Del meget gerne artiklen — så giver vi en digital high-five.